E3, maj 2006
Sony Computer Entertainment Europe er glade for at kunne annoncere den kommende udgivelse af Resistance: Fall of Man: et førstepersons skydespil udviklet specifikt til PLAYSTATION 3 af Insomniac Games.
Resistance: Fall of Man udnytter computerkraften i PLAYSTATION 3 til fulde til at præsentere en detaljeret, alternativ udgave af det 20. århundrede, hvor militær action og nervepirrende gru folder sig sammen.
Året er 1951, og verden står på randen af dommedag. Rusland er affolket, og Europa ligger i ruiner. Begge egne er blevet knust af skabninger af ukendt oprindelse, der arbejder stålsat på at forvandle menneskeheden til groteske udgaver af dem selv. England er menneskehedens sidste bastion i Europa, men alt virker tabt, da den ukendte trussel fejer hen over de britiske øer.
Da de britiske modstandsstyrker kæmper en brav, men håbløs kamp mod fjenden, vælger USA at opgive sin isolationspolitik og forbereder sig i stedet på krig. 11. juli, 1951 sætter modangrebet ind …
Insomniac Games anvender sin velkendte originalitet i denne unikke titel, der får betegnelsen "næste generation" til at give mening. Resistance: Fall of Man leverer en overbevisende kampagne for én spiller, samarbejdsspil for to spillere og nogle af de mest omfattende muligheder for flere spillere, både online og offline.