Resistance 2: Kampen bliver intens
Efterfølgeren til den populære PS3-titel redefinerer slagmarken
• Historien griber om sig, da hele USA bliver en del af slagmarken
• Øget fokus på onlinedelen, inklusive et samarbejdsspil for otte spillere
• Nye våben, onlinekampe med op til 60 spillere og nye, frygtindgydende kimærer
Januar, 2008: Resistance 2, den længe ventede efterfølger til actionspillet Resistance: Fall of Man fra 2007, kommer til PLAYSTATION 3 (PS3) senere på året.
Resistance: Fall of Man fik kritikernes roser for gameplay, visuelt design og alternativ historieskrivning. Resistance 2 fører spillerne over Atlanten til et belejret USA i 1950'erne, hvor historien fra Fall of Man fortsætter. Større slag, øjenåbnende landskaber og en endnu mere gribende historie fortalt fra Hales perspektiv. Og derudover er der en ny type samarbejdsspil, hvor op til otte spillere skal fuldføre specialdesignede missioner sammen online.
Resistance-historien udfolder sig med protagonisten sergent Nathan Hale i hovedrollen. Efter at have destrueret kimærernes kommandocenter i London vender Hale tilbage til USA, hvor han bliver del af et særligt program ved navn vogterne – et hemmeligt våben mod den kimæreinvasion, som den amerikanske regering ved, er nært forestående. Da kimærerne sætter ind med luftangreb mod begge USAs kyststrækninger, befinder Hale og vogterne sig pludseligt midt på slagmarken.
Mere indhold i spillet:
• Storstilede konflikter, der omfatter gigantiske slag mod horder af fjender, inklusive nye kimærevarianter, dødelige maskiner og gruopvækkende boss-figurer
• Gribende, kompleks historie, der udspiller sig i en alternativ virkelighed
• Gruppebaserede onlinekampe for op til 60 spillere med forskellige missioner for hver gruppe på slagmarken
• Nye spilbare figurer i samarbejdsspil – grib soldatens gattling, læg dig på lur som specialstyrke eller hjælp dine kammerater som læge
• Omfattende onlinesupport med profilsider for spillerne og spillerkontakt gennem myresistance.net samt klansystem i spillet.
• Tredje PS3-titel fra Insomniac Games – udviklerne bag Ratchet & Clank™: Tools of Destruction og Resistance: Fall of Man.
De onlinespiltyper for flere spillere skal nok give genlyd i spillerverdenen. Samarbejdsspil, hvor flere spillere skal gennemføre en kampagne, kan ofte virke påtvunget på baner, der er designet til én spiller. Sådan er det ikke i Resistance 2, hvor grupper kan gennemføre en helt uafhængig onlinekampagne, der er designet til samarbejdsspil – blot for at vise Insomniac Games' engagement i onlinespil. De omfattende slag er kombineret med baner, der er en smule anderledes, hver gang du spiller dem. Op til otte spillere kan slå sig sammen i kampen mod kimærerne og vælge mellem tre forskellige figurklasser. Spillerne kan også glæde sig til enorme onlinekampe med op til 60 spillere, hvor spillerne slutter sig til mindre grupper, der hver har deres specifikke missioner, de skal gennemføre. Kampen udfolder sig på PlayStation®Network, hvor onlinespil hører hjemme. Kombinationen af gruppemissioner og det store antal spillere skaber den perfekte blanding af kaotisk krig på slagmarken og intime nærkampe i Resistance 2.
Den mest brutale og ondsindede trussel i menneskehedens historie skal standses. Det er tid til anden runde i den desperate kamp. Resistance 2 kommer til PS3 senere i år. Læs mere på www.eu.playstation.com